Ultimate event – hurtighed og kondition
Ultimate er et frisbeeholdspil opfundet i USA, der i dag spilles over hele verden. To hold spiller mod hinanden på en bane, der minder om en amerikansk fodboldbane. Spillet går ud på at score point ved at aflevere frisbee’en til en medspiller i modstanderens zone. Spillet er kendetegnet ved tempo og fysisk intensitet, og som noget helt specielt er der ingen dommer.
Vi kan i forbindelse med ultimate tilbyde en event, hvor man vil få en grundig introduktion til ultimate. Ultimate giver sved på panden, og kræver at der er minimum 10 deltagere for at det kører optimalt. Instruktørerne vil lave baner så det passer til niveau, antal og vejrforhold.

Hvad indeholder en Ultimate event
Eventen vil starte med opvarmning og derefter forsætte med den basale kasteteknik og de regler, der anvendes i ultimate. Herefter vil der være ultimate øvelser med udgangspunkt i kasteteknik og taktik. Selve eventen vil blive afsluttet med en kamp mellem to hold, hvor deltagerne vil få mulighed for at afprøve de lærte færdigheder. Der vil være indkøbt en præmie til det vindende hold, som overrækkes efter kampen.

