GRUNDLÆGGENDE REGLER I ULTIMATE FRISBEE

- Der er 7 (5 indendørs) spillere fra hvert hold på banen.
- Spillet starter ved, at de to hold stiller sig på hver sin mållinje. En spiller fra det forsvarende hold kaster frisbee’en ned til det angribende hold, der herefter begynder angrebet.
- Frisbee’en må kastes fra spiller til spiller i alle retninger. Det er ikke tilladt at løbe med frisbee’en, og når en spiller har grebet frisbee’en, skal han stoppe op hurtigst muligt. Spilleren har derefter ti sekunder til at aflevere frisbee’en videre til en medspiller. Når frisbee’en gribes af en spiller i modstandernes målzone, scores der et point.
- Hvis en aflevering mislykkes (f.eks. ved at kastet ender med at ramme jorden, eller hvis modstanderen griber kastet) så får det forsvarende hold retten til angrebet – det er ligegyldigt, hvem der rører frisbee’en sidst.
- Fysisk kontakt mellem spillerne er i princippet forbudt, men kan i praksis ikke helt undgås.
Hvis du vil have alle detaljerne om reglerne i Ultimate, så kan du se dem på denne hjemmeside: De Officielle Danske Ultimate Regler eller du kan se en PDF fil med De Officielle Internationale Ultimate Regler.