| Træning - Ultimate |
TRÆNING
I Discflyers lægger vi meget vægt på at udvikle den enkelte spillers færdigheder, og derfor bruger vi meget træningstid på at træne teknik og basis-løbemønstre. En typisk træningsaften over to timer byder først på grundig opvarmning, efterfulgt af øvelser med disc og løb og til sidst spilles der kamp, for at implementere de gennemgåede øvelser i "real life". Derudover bliver der også undervist i forskellige taktikker og nogle gange tilbydes der sågar ekstra konditionstræning for de masochistiske! Men hvis ikke det også var sjovt, så ville det jo ikke være noget ved. Træningen er altid præget af lige dele alvor og løjer, så du kan være helt sikker på at gå hjem med en svedig trøje og et smil på læben! Hvis du synes det lyder som noget for dig, så husk at du er mere end velkommen til at deltage i træningen, for at prøve sporten af. Du er også velkommen til at kontakte en af vore trænere for at høre mere. Udendørssæsonen går fra 1. april til 30. september. Vi træner på fodboldbanen ved Rosengårdskolen. Mandag 18:00 - 20:00 - Træning for alle Fra kl. 17:45-18:00 er der mulighed for at kastetræne, hvorefter der er samlet opvarmning kl 18:00
Indendørssæsonen går fra 1. oktober til 31. marts Vi træner i hallen på Tornbjerg Gymnasium og Paaruphallen. Træningstider fra 1. oktober 2009: Tirsdag
Kort over hvor vi spiller og hvor vi mødes inden vi følges til træning kan findes her. |








